Regler og gebyrer

Hvem kan låne hvad?
 
Alle med bopæl i Danmark kan benytte Silkeborg Bibliotekerne og låne bøger, musik, film mm. Der er frit udlån af alle materialer. Det vil sige, at du også kan låne lige så mange spil eller film, som du har lyst til.

Lånerkort
Dit sygesikringsbevis fungerer også som lånerkort. Kortet er personligt, og du er derfor ansvarlig for det, der er lånt på kortet. Hvis du er under 16 år, eller hvis du ønsker det, laver vi et lånerkort til dig - husk legitimation. Det er ikke tilladt at låne voksenmaterialer på et børnelånerkort. Mister du kortet, koster et nyt 10 kr.  Dit lånerkort er også tilgængeligt via din smartphone. Læs mere om dit mobile lånerkort.

Lånetider
Lånetiden for de fleste materialer er 4 uger (28 dage). Lånetiden for kviklån og særligt populære materialer, fx spil, er 14 dage. Lånetiden for spillefilm er 7 dage.

Få en pinkode
For at kunne låne på bibliotekerne, og for at få adgang til dine oplysninger på hjemmesiden, skal du have en pinkode. Du kan bestille eller ændre en pinkode på hjemmesiden, hvis du er oprettet som bruger.

Log ind øverst på siden

Gebyrer og erstatninger

Hvis lånetiden overskrides med 1-7 dage koster det 20 kr. for voksne. Se alle taksterne.