Regler og gebyrer

Alle med bopæl i Danmark og et gyldigt CPR-nummer kan benytte Silkeborg Bibliotekerne og låne bøger, musik, film mm. Der er frit udlån af alle materialer. Det vil sige, at du også kan låne lige så mange spil eller film, som du har lyst til.

Lånerkort

Dit sygesikringsbevis fungerer også som lånerkort. Kortet er personligt, og du er derfor ansvarlig for det, der er lånt på kortet. Hvis du er under 16 år, eller hvis du ønsker det, laver vi et lånerkort til dig - husk legitimation. Det er ikke tilladt at låne voksenmaterialer på et børnelånerkort. Mister du kortet, koster et nyt 10 kr.  Dit lånerkort er også tilgængeligt via din smartphone. Læs mere om dit mobile lånerkort.

Lånetider

Lånetiden for de fleste materialer er 4 uger (28 dage). Lånetiden for kviklån og særligt populære materialer, fx spil, er 14 dage. Lånetiden for spillefilm er 14 dage. Læs mere om lånetider.

Låner under 18

Alle lånere under 18 skal have tilknyttet en økonomisk ansvarlig, typisk en forælder eller værge.

Få en pinkode

For at kunne låne på bibliotekerne, og for at få adgang til dine oplysninger på hjemmesiden, skal du have en pinkode. Du kan bestille eller ændre en pinkode på hjemmesiden, hvis du er oprettet som bruger.

Billedet viser Log ind knappen oven over på siden.

Gebyrer og erstatninger

Hvis lånetiden overskrides med 1-7 dage koster det 20 kr. for voksne. Se alle taksterne for Gebyrer og erstatninger.