Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:45
Pris
Gratis
Sted
Kjellerup svømmehal
Målgruppe
For voksne
Litteratur

LYTTEratur i vand

08.12.22
Sommetider skal man forny sig, og det har Kjellerup Bibliotek og Kjellerup Svømmeklub i sandhed gjort denne gang: Velkommen til aqua spinning med litteraturoplæsning og samtale.

“Kan man det?” tænker du måske, og ja det kan man godt! LYTTEratur i Vand kommer til at forløbe således, at vi cykler 30-40 minutter i vandet, imens vi lytter til noveller, digte og romanuddrag. Efter et bad, mødes vi på biblioteket til en kop kaffe/te og får en god snak om den litteratur, vi har lyttet til.

Denne arrangementsrække er lige nu på forsøgsbasis, så når I takker ja til at deltage, melder I jer samtidig som forsøgskaniner. Det kræver ingen særlige forudsætninger for at være med, og I skal intet forberede inden. I skal blot møde op og nyde, undres og lytte, imens I får motion på en anderledes måde.

I første omgang afprøver vi tre gange, og er det en succes, fortsætter vi. I første omgang er arrangementerne gratis. Der er 10 pladser, og det er først til mølle.

Datoen er:

D. 8. december kl. 19.00-20.45 (kom gerne 5-10 minutter før)

Tilmelding via mail til formidler Pia Rask Jacobsen – prj@silkeborgbib.dk