Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Sted
Makerspace
Målgruppe
For alle
Internet & undervisning

Repair Cafe Silkeborg

21.05.22
Repair Cafe Silkeborg på Silkeborg Bibliotek den sidste torsdag i måneden kl. 16-18 + udvalgte lørdage kl. 10-12

Repair Café Silkeborg ér hjælp til selvhjælp, når noget går i stykker. Fungerer din hårtørrer ikke længere, er barnets legetøj gået i stykker eller er dit ur gået i stå, så kan de frivillige i Repair Caféen muligvis hjælpe dig med at få det fixet. Vi har til formål at reducere overforbrug og gøre op med "brug-og-smid-væk" kulturen.

Repair Café Silkeborg modtager ingen betaling for hjælp til reparation og de frivillige er ikke professionelle. Repair Café Silkeborg påtager sig derfor intet ansvar for eventuelle fejl på reparationer eller ødelagte produkter.

Har du spørgsmål kan du skrive til Peter Hesselberg på ph@silkeborgbib.dk.

Eksempler på hvad vi kan hjælpe med: Syopgaver/reparationer af tøj, reparation af  små elektriske husholdningsapparater, ure, radioer, legetøj, sko, tasker, smykker, og ting der skal loddes, limes eller skrues sammen. Bare spørg os, så ser vi om det kan lade sig gøre.

Vi hjælper ikke med reparation af: Cykler (heller ikke lapning), græsslåmaskiner, hårde hvidevarer, større maskiner eller mobiltelefoner.

Repair Cafeer forår 2022
- Torsdag d. 27. januar kl. 16-18
- Torsdag d. 24. februar kl. 16-18
- Lørdag d. 12. marts kl. 10-12
- Torsdag d. 31. marts kl. 16-18
- Torsdag d. 28. april kl. 16-18
- Lørdag d. 21. maj kl. 10-12
- Torsdag d. 30 juni kl. 16-18

Verdensmål på Silkeborg Bibliotekerne

I 2022 vil Silkeborg Bibliotekerne sætte fokus på, hvordan du og jeg kan hjælpe til med at løse verdens største udfordringer. Det gør vi med foredrag, debatter, workshops, litteratur og meget mere. Ingen kan gøre alting, men alle kan gøre noget, er vores motto. Følg med på vores side om verdensmål, hvor alle nye arrangementer bliver offentliggjort, på Facebook eller her på hjemmesiden under tagget ”Verdensmål”.