billede af Line JEnsen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
85 kr.
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Mød Line Jensen

06.10.20
Mød Line Jensen til en ærlig samtale om selvironi i hverdagens rod, travlhed og kærlighed. Måske følger du hende på Instagram, hvor hun hver dag lægger en tegning op af et helt almindeligt kaotisk familieliv med tre børn?

Måske har du læst hendes to humoristiske og hudløst ærlige graphic novels om hverdagens op- og nedture?
Kom og mød Line Jensen i samtale med formidler Signe Lind. I løbet af aftenen bliver der mulighed for at stille spørgsmål, og vi skal sammen blive klogere på livet som illustrator, forfatter og instagrammer - og især om hverdagen som mor. I løbet af aftenen vil I også kunne opleve Line live-tegne.
Når Line Jensen tegner er det udtryksfuldt, sårbart og ærligt. Tegningerne rammer noget genkendelige hos mange, og i 2018 modtog hun også Pingprisen, Danmarks største tegneseriepris, for bedste danske debut for ”Hver dag starter det forfra”.
Vi glæder os til en dejlig aften.


NB! Du kan følge Line Jensen på Instagram: @linejensen_illu


Arrangementet er et samarbejde imellem LOF og Silkeborg Bibliotekerne

COVID-19:
Silkeborg Bibliotekerne overholder de gældende retningslinjer om afstand og hygiejne.
Brug den opstillede håndsprit ved indgangen når du ankommer samt i en evt. pause - og husk at holde afstand.
Føler du dig det mindste sløj henstiller vi til, at du bliver hjemme.
Sammen passer vi på os selv og hinanden.