Sygeafdeling under pandemi

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Orange Scene
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Livestreaming - Pandemier i de sidste 200 år - SILKEBORG

26.10.21
Forelæsning ved Lone Simonsen, professor og pandemiforsker, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.

Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier – fx pesten, spansk syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i hvordan fremtidige epidemier udvikler sig – herunder covid-19-pandemien.

Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier som holdt populationen nede. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som spansk syge der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø hvis en lignende pandemi skete i dag.

Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Hvilken virus kan det ske at være? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?