Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis
Sted
Torvet, CampusHuset
Målgruppe
Voksne
Fællesskab & bæredygtighed

UGE 17 - Spil t-shirt-spillet og red verden

22.04.24
T-Shirt-spillet fokuser på materialer, stilpræferencer og viden om tøj og tekstiler. Spil med!

Kan man redde verden ved at spille designspil? Måske ikke, men man kan helt sikkert starte en samtale om bæredygtighed.

Det estimeres, at af alle de tekstiler, vi importerer til Europa, er der en tredjedel, der aldrig bliver solgt. Læg dertil at vi – almindelige mennesker – har en masse tøj i skabet, der aldrig bliver brugt.

Begge dele er spild af ressourcer.

T-Shirt-spillet er en sjov og inkluderende måde at få viden om tøj og tekstilers værdikæde og input til, hvad man selv kan gøre for at købe og bruge tekstiler og tøj bæredygtigt.

Spillet kommer ind på hele den komplekse værdikæde, der er omkring produktion og brug af tøj, inklusive fiber, tekstil, design, produktion, brug, genbrug, recycling og - i sidste ende - bortskaffelse.

Deltagerne spiller i hold, der skal hjælpe hinanden med at sænke Verdens temperatur ved at svare på spørgsmål og løse opgaver om tøj og tekstiler.

Det gælder altså ikke om at vinde - det gælder om at redde Verden!

Arrangementet afvikles af Tekstildesigner & Docent PhD Anne Louise Bang fra VIA University College og er en del af Forskningens Døgn.

Vil du gerne deltage med en klasse? Kontakt ditte@silkeborgbib.dk

I uge 17 afholder landets biblioteker en fælles temauge med fokus på FN’s 17 verdensmål og bæredygtighed. Silkeborg Bibliotekerne er naturligvis med og har sammensat et program med fokus på hvordan vi som borgere kan være med i den bæredygtige omstilling. Programmet kulminerer med Silkeborg Kommunes Klimadag lørdag d. 27. april.