Børn
Børnelørdag på Kjellerup Bibliotek
14.05.22
Det er lørdag formiddag i Kjellerup og omegn. Ungerne er vågnet lidt for tidligt, og har alt for meget energi.
“Faaaar... Moooaaar... Hvad skal vi lave...Vi keder os”...
Svaret til dine børn kommer her:
I skal på Kjellerup Bibliotek til Børnelørdag.
Denne lørdag skal vi vække vores tegninger til live vha. appen Quiver!
Kom forbi og få din farvelagte fodboldspiller til at score mål eller din nuttede kanin til at kaste med gulerødder!
Vi har friskbrygget forældre-kaffe klar allerede fra kl. 9, og I kommer bare når det passer jer.
Vi ses på biblioteket!