Bøger om menneske og teknologi
Antologier der samler forskellige tekster om teknologi
I antologien Grænseløs? Menneske, teknologi, fremtid findes et bredt udvalg af kortere tekster og teksuddrag, som handler om menneskets forhold til teknologi. Hvad gør teknologi ved vores oplevelse af verden? Hvad kan mennesket udvikle sig til? Og hvordan kan vi forstå menneskets altdominerende rolle på Jorden og muligheden for selvskabte katastrofer?
I Grønseløs? finder du blandt andet historiske tekster, som "Jernbanen" af H.C. Andersen(1842), "Futurismens manifest" af Filippo Marinetti(1909) og "Naaede de Færgen" af Johannes V. Jensen(1925). Du finder også nyere tekster, såsom uddrag af Den danske borgerkrig" af Kaspar Colling Nielsen(2013) og De ansatte af Olga Ravn(2018).
Teknologiens tekster er en antologi fyldt med tekster om menneske og teknologi. Her finder du blandt andet historiske tekster som "Nattergalen" af H.C. Andersen(1844), "Soldage" af Martin Andersen Nexø(1903), "Århundredet" af Emil Bønnelycke(1918) og "SKÆRMEN LYSER BLÅT PÅ HVIDE VÆGGE" af Michael Strunge(1985). Du finder også eksempler på nyere tekster skrevet om teknologi, eksempelvis uddrag af Viggo Bjerrings Verdenshjertet (2021), Tobias V. Larsens digtsamling Den nye hud er stål (2021) og Amalie Smiths Thread Ripper(2020). Desuden kan du finde eksempler på tekster, som eksperimenterer med at lade kunstig intelligens udføre en del af det den litterære skabelse.
Romaner, novellesamlinger og digtsamlinger om menneske og teknologi
Du kan finde endnu mere inspiration til flere tekster på forfatterwebs liste over tekster om teknologi. Støder du på et værk, som vi ikke selv har på Silkeborg Bibliotekerne, så kan du bestille den hjem alligevel ved at bruge Bibliotek.dk