16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Hvordan verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner bliver til hverdagshandlinger i Silkeborg?
Af Ditte Schjødt
Verdensmål 16 handler om at støtte fredelige og inkluderede samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
Vidste du at…
selvom danskerne generelt er blevet bedre til at anmelde kriminelle handlinger, er det stadig mere end halvdelen af voldsforbrydelser, der aldrig bliver anmeldt?
kilde: Det Kriminalpræventive Råd og Offerundersøgelsen
Silkeborgs hverdagshandlinger
- Stop vold og anmeld det, hvis du overværer det
- Vær aktiv i at skabe et trygt lokalmiljø. Bliv f.eks. frivillig hos Natteravnene, der passer på de unge i nattelivet
- Stem, når der er valg, så du bruger din ret til at påvirke lokale og nationale beslutninger
- Støt demokratiske beslutninger og forbliv ikke-voldelig, når du står fast på det du tror på
Vi arbejder med dette verdensmål, når vi indbyder til debatskabende arrangementer eller skaber mødesteder med lokalpolitikere, samt når du hver torsdag kan møde Silkeborg Retshjælp på Silkeborg Bibliotek.
Har du en idé til et arrangement eller et nyt samarbejde om et trygt Silkeborg? Så kontakt bibliotekets verdensmålsforkæmpere Peter Hesselberg, Stine Overgaard Jørgensen eller Ditte Schjødt.