Reglement

Alle med bopæl i Danmark og et gyldigt CPR-nummer kan benytte Silkeborg Bibliotekerne og låne bøger, musik, film mm. Der er frit udlån af alle materialer. Det vil sige, at du også kan låne lige så mange spil eller film, som du har lyst til. 
 

Lånerkort

Icon Description

Dit sygesikringsbevis fungerer også som lånerkort. Kortet er personligt, og du er derfor ansvarlig for det, der er lånt på kortet. Hvis du er under 16 år, eller hvis du ønsker det, laver vi et lånerkort til dig - husk legitimation. Det er ikke tilladt at låne voksenmaterialer på et børnelånerkort. Dit lånerkort er også tilgængeligt via din smartphone. 

Lånetider

Icon Description
  •  Lånetiden for de fleste materialer er 4 uger (28 dage). 
  • Lånetiden for kviklån og særligt populære materialer, f.eks. spil, er 14 dage. 
  • Lånetiden for spillefilm er 14 dage. 

Påmindelse om aflevering

Icon Description

Du kan gratis modtage påmindelser på mail eller sms 2 dage før lånetiden udløber. 

 

Sådan får du påmindelser

Hvis du er tilmeldt som låner på Silkeborg Bibliotekerne, kan du få følgende meddelelser elektronisk:  

  • Besked om at en reserveret bog eller andet er klar til afhentning (reserveringsmeddelelse) 
  • Der er 2 dage til rettidig aflevering (påmindelse)  
  • Hjemkaldelse 5 dage efter lånetidens udløb 

Det er dog altid dit eget ansvar at holde øje med, hvornår dine lån skal afleveres. Uanset om du er tilmeldt ordningen, skal du betale gebyr for overskridelse af lånetiden. 

 

Hvordan gør jeg? 

For at få påmindelser skal du enten selv tilføje servicen under din brugerprofil øverst på siden. Du kan også skrive til os eller henvende dig på et af bibliotekerne. 

Du skal vælge, om du vil have påmindelserne på mail eller sms. Du kan også vælge at få påmindelse ad begge kanaler.  Herefter får du også hjemkaldelser og andre automatiske beskeder fra biblioteket på den valgte måde. Dog kommer krav om erstatning og saldoopgørelser på digital eller almindelig post. 

Hvis du henter app´en Biblioteket, får du også også notifikationer her. 

 

Hvad koster det? 

Det er gratis at få beskeder fra biblioteket. 

 

Kan jeg forny inden lånetiden udløber? 

Når du får en påmindelse om lånetidens udløb, vil der som regel være 2 dage, til lånetiden udløber. Derfor kan du nå at forny materialet inden afleveringsfristen, hvis der ikke er reserveringer på materialet. Bemærk at du kun kan forny samme materiale 2 gange i løbet af udlånsperioden. 

  

Kan jeg vælge kun at få besked om fx reserveringer? 

Når du først er tilmeldt med e-mail eller mobilnummer, vil du modtage alle beskeder elektronisk. 

  

Bemærk: hvis teknikken svigter 

Hvis du af en eller anden grund ikke har modtaget en mail/sms fra biblioteket, eller din fornyelse ikke går i gennem, fritager det ikke for gebyr ved for sen aflevering. Der er tale om en service og derfor skal du selv sørge for at tjekke din lånerstatus. 

  

Hvorfor har jeg ikke fået nogen påmindelse? 

Oftest skyldes det, at din mobil har været slukket i længere tid (fx under ferie) eller din mail-indbakke er fyldt. Har du fået ny mailadresse eller mobilnummer, kan du ændre oplysningerne under Min konto. Det er dit eget ansvar, at disse ting er i orden. 

 

Er du i tvivl? 

Hvis du vil vide mere, eller hvis du er i tvivl om noget, så henvend dig til personalet eller send en mail til silkeborgbibliotek@silkeborgbib.dk 

Fornyelser

Icon Description

Du kan forny de fleste materialer i op til en samlet lånetid på 12 uger, hvis de ikke er reserveret til anden bruger.  Bemærk at du først kan forny dine lån 7 dage før de udløber, og højst to gange i løbet af udlånsperioden. Det gælder både almindelige lån og fjernlån. Fornyelse af fjernlån sker altid med forbehold. Hvis materialet ikke kan fornyes, får du besked om, at fornyelsen er afvist, og du har herefter 4 dage til at aflevere materialet i. 

Aflevering og overskridelse af lånetid

Icon Description
  • Hvis du overskrider lånetiden, skal du betale et gebyr.
  • Uden for bibliotekernes åbningstid kan du aflevere i natindkastet på bibliotekerne.
  • Aflevering i natindkastet er på eget ansvar.
  • Materialer, der bliver afleveret efter lukketid på den sidste afleveringsdag, bliver først registreret næste dag og udløser derfor gebyr. 
  • BEMÆRK: Din aflevering i natindkastet på Silkeborg Bibliotek bliver frem til midnat på den sidste afleveringsdag registreret som rettidig.

Har du glemt din pinkode?

Icon Description

For at kunne låne på bibliotekerne, og for at få adgang til dine oplysninger på hjemmesiden, skal du have en pinkode. 

Har du glemt pinkoden til selvbetjening, kan du oprette en ny ved at logge ind på hjemmesiden med MitID og ændre koden under din lånerprofil eller ved, at du personligt henvender dig på et bibliotek. 

Silkeborg Bibliotekerne ønsker et trygt og inspirerende miljø, der føles imødekommende og sikkert for alle borgere, der benytter sig af vores fysiske rum og digitale platforme. 

Husorden for Silkeborg bibliotekernes fysiske rum

Icon Description
  • Respekter personalets anvisninger. 
  • Vis hensyn til de andre brugere i huset. 
  • Ryd op efter dig selv. 
  • Rygning, alkohol og rusmidler af enhver art er forbudt. 

Husorden for Silkeborg bibliotekernes digitale rum

Icon Description

Silkeborg Bibliotekerne opfordrer til følgende adfærd på Silkeborg Bibliotekernes digitale platforme og sociale medier: 

  • Tal pænt og hold en god tone 
  • Vis hensyn til hinanden 
  • Vær konstruktiv 
  • Udvis respekt for uenighed 
  • Hold dig til emnet og vær saglig 
  • Respekter personalets anvisninger