Asger Jorn på Silkeborg Bibliotek

Den 10. september 1953 overdrog Asger Jorn tre store malerier til Silkeborg Bibliotek. Malerierne ejes stadig af biblioteket og har deres plads over trappen i Oplevelsesområdet. 

Ved overrækkelsen udtalte Jorn bl.a.:

Og så havde jeg jo læst i kunstbøger fra biblioteket. Det spillede en stor rolle for mig. Det er derfor jeg nu har givet dem nogle billeder. De har faktisk startet min interesse for kunst...

Man forstår, at jeg gerne knyttede disse intentioner til et bibliotek, men når jeg netop valgte Silkeborg Bibliotek, skyldes det ganske specielle grunde.

Her fandt jeg som ungt menneske første gang vejen til den store verdens kunst, ja jeg kan sige, at det var her min beslutning og vished om mit kunstneriske kald modnedes og udvikledes. Med den inspirerende begavelse, hvormed overbibliotekar Peder Nielsen har opbygget dette bibliotek, har han også været med til at forme mig og give mit liv dets retning. Man ser derfor, hvorfor det naturligt blev her, jeg søgte tilbage for at udtrykke mig. 

Af den stumme myte, opus 2

Billedet er malet med bred pensel og spartel. Farverne er hovedsagelig lyse, konturerne lette.

Maleriet minder om en stor opslået bog. Et kosmisk landskab folder sig ud til højre og venstre fra en midterakse, der ligner en skrænt eller en bakketop mod hav og himmel. Men skrænten er sammensat af flere væsener: I midten et mørkebrunt gespenst, et spøgelse eller en dødning, set forfra. Mod venstre strækker en miserabel, grønlig fyr sin lange, runkne hals og sit fladpandede hoved frem. Han har korte skægstubbe og trætte øjne. I eller foran hans krop, måske som en del af skrænten, ses tre små blide, enfoldige, indsmigrende vætter. 

Til højre for det mørke spøgelse sidder, i profil, en stornæset, ivrigt gestikulerende skikkelse, malet i varme brune, røde og orange farver. Men det er tvivlsomt om han kan komme i kontakt med den lyseblå mime, et tohovedet væsen, der i billedets øverste højre hjørne stirrer uendelig tomt ud mod betragteren, mens dens andet hoved vender sig drømmende bort. 

Af den stumme myte, opus 7

Det er et foruroligende billede. Op af havet stiger i midten af billedet en stor gul dobbeltfugl mod en rød himmel. Fra billedets underste kant vokser et grønligt, pluskæbet hoved. Det puster mod venstre sides farveorgie med de mange råbende og skrigende dæmoner. Er det flugt, død eller fødsel? - en kosmisk fødsel? 

Billedets højre side domineres af et stort ansigt i klare, stærke farver. Det vender ind mod midten, kigger ud mod beskueren og - især - ind i sig selv. Om dette sindbillede skriver Jorns biograf, Guy Atkins: 

Det store ansigt til højre er et portræt af kunstnerens fætter, Mads. Som ung havde Mads været offer for en togulykke, der havde ødelagt ham både psykisk og fysisk, men dog rummede han glimtvis en mærkelig visdom, som Jorn beundrede. Efterhånden som Jorn genvandt kræfterne efter tuberkulosen i Silkeborg, var han begyndt at forstå den indvirkning, sygdom kan have på et menneskes skabende evner.

Livshjulet, opus 4

I perioden 1951-53 arbejdede Jorn flere gange med temaet livshjulet. Han siger selv, at det var et tema, der ligefremt symboliserede, hvad han havde været igennem:

"Livshjulet" var det første billede jeg malede, efter at jeg var blevet rask. Jeg fik atelier i lighuset ude på sanatoriet, og det at ligene kom ind det ene sted, og jeg kom ind det andet sted, det gjorde, at vi kom op og slås om, hvem der skulle vinde. Og så malede jeg altså livshjulet. Det er jo et gammelt motiv, som man finder i kirkerne. For neden ser man jorden, og op af den vokser børn, og for oven forelsker de sig; der er et elskende par og en gravid kvinde, og så falder de ned i den anden side og dør, og så har man de døde nede i jorden igen, så livet ligesom fremvokser af døden. 

Det danner jo en cirkelkomposition. Det ser måske forvirret ud, men i virkeligheden er det meget strengt komponeret. Jeg har lagt to store spektralcirkler ind i billedet, og de indeholder jo alle farver, og det skal de også, fordi det drejer sig om hele livet. Men cirklerne er forskudt for hinanden, så der opstår en spænding mellem farverne, og det giver farvekompositionen i billedet. - Sådan har jeg altså forsøgt at få hele livet ind i det billede.

Fotos: © Donation Jorn, Silkeborg Kunstmuseum.

Læs mere om malerierne og Jorns tale i Hellere en elskelig djævel end en uduelig gud af Kirsten Jordahn (pdf):

Har du problemer med at åbne, læse eller på anden måde tilgå materialerne på denne side, kan du kontakte Britt Skjoldborg, britt.skjoldborg@silkeborgbib.dk.