Foto af bogforsider med grafik med drager
Litteratur, viden & debat

Højland - Romantasy-fredagsbar

Tid
18:30 - 21:00
Pris
Alle: 50 DKK
Sted
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg
Rampelys
Romantasy-fredagsbar er til dig, der elsker magi, kaotiske kærlighedsplots og karakterer med flere hemmeligheder end et helt Fae hof.

Er du klar til en aften, hvor virkeligheden bliver sat på pause, og hvor vi i stedet dykker direkte ned i romantasy-universer fyldt med magi, djævle, vampyrer, drager, spice, hemmeligheder og… shadow daddies? Så er Romantasy-fredagsbar på Rampelys lige præcis dér, du skal være. 

Denne aften sætter vi fokus på de to universer fra Fae & Alchemy-serien af Callie Hart (Quicksilver og Brimstone) og Wicked Games-serien af Kaylie Smith (Phantasma og Enchantra). 

Du kan glæde dig til: 

- Found family‑stemning i baren, hvor du kan møde andre romantasy‑fans, der også lever for magisk drama og stærke hovedpersoner. 

- The quest aka den ultimative romantasy quiz med fede præmier på højkant. Vi tester, hvor velbevandret du er i romantasyens verden. Kun sande helte kommer igennem alle spørgsmålene om plottwists, magiske systemer og karakterkaos. WARNING: SPOILERS! 

- Et hemmeligt krea-element!  

- Anbefalinger til din TBR. Vi fylder din læseliste med alt fra slow-burns til high-stakes kærlighed i magiske verdener. 

Arrangementet er til voksne 18+, der elsker romantasy – eller som bare gerne vil opleve en fredag aften med bøger, barstemning, dramatiske drinks og nørderi på højt plan. 

Arrangementet er en del af Højland Litteraturfestival 2026.