Rød fluesvamp, papirblomster og træstamme
For børn

Højland - Den magiske skov

Tid
10:00 - 14:00
Sted
Silkeborg Bibliotek

Torvet, CampusHuset
Natblomsterne folder bladene ud, fiskene springer i skovsøen og lyset glimter inde mellem træstammerne. Gå på opdagelse i den magiske skov!

Tag hele familien med på eventyr i den magiske skov, når I besøger Højland Litteraturfestival.

Der er masser af sjove og forunderlige aktiviteter, I kan kaste jer ud i:

- Lav flotte, store natblomster med KreaUnger
- Tag på skattejagt og saml ingredienserne til jeres helt egen trylledrik
- Gå på opdagelse i den magiske skovbund og leg med de dyr og planter, som findes der
- Bevæg jer ind mellem træstammerne og leg i den hemmelige hule
- Fang fisk i skovsøen
- Køb kaffe og snacks, og slå jer ned på træstubbene
- Og meget mere!

Fra 3 år og op. Alle aktiviteterne i den magiske skov er drop-in - I dukker bare op. 

Skovmiljøet med den hemmelige hule er skabt af Billerne:  Anne og Per Bille.

De syede fisk, alfeskørter og insekter er skabt af de frivillige syfællesskaber i Silkeborg og Them.

Arrangementet er en del af Højland Litteraturfestival 2026.