Sommerfugle, levende floder og natskygger

De evner man ikke bruger, mister man. Det måtte jeg sande, da jeg gik en tur i skoven med min kæreste forleden. Vi så på solens skyggespil gennem bladene, opdagede en brun mus, smagte syrlige brombær og modne mirabeller.

Undervejs begyndte vi at diskutere, hvad de ting, der omgav os, hed - andet end »træ«, »mus« og »blade«. Vi fandt ud af, at vi både var uenige og i tvivl.

Han mente et træ var en douglas-gran, jeg mente det var et lærketræ, han sagde spidsmus, jeg sagde hasselmus og sådan blev vi ellers ved. Overdommeren blev appen Plantnet, hvor man kan artsbestemme planter. Udover fornøjelsen ved at kunne navngive sin omverden, så er det vigtigt, at vi har en forståelse for den natur, vi er tiltagende fremmede overfor og som i de her år er under forandring, her, i Europa og i den store verden.

Her giver litteraturen en hjælpende hånd med at forstå og genforstå verden eller give sprog for, hvad naturen egentlig er for en størrelse. Jeg anbefaler fem bøger, der på hver deres måde tager livtag med naturen og vores forhold til den.

Jeg kan trøste mig med at min kæreste og jeg ikke er ene om at have et hullet ordforråd for de tusindvis af arter, der omgiver os. Fænomenet kaldes naturfremmedhed. Er man nysgerrig på det, så kan Lea Korsgaards Inden året er omme varmt anbefales. Her kommer vi på sommerfuglejagt, en tour de force i naturnysgerrighed og refleksioner over, hvordan vi mister forståelsen for naturens værdi, når vi mister sproget for den.

Sproglig nytænkning kan man også opleve i Shekufe Tadayonis Livets verber, hvor hun med udgangspunkt i andre arters oplevelse og rettigheder fremskriver en ny ordbog, samt en lille tilføjelse til grundloven.

Vil du læse om floders eget liv, så grib fat i Is a river alive af Robert MacFarlane, der på smuk vis giver et perspektivskifte på floder som levende deltagere og medskabere af verden.

I Natskyggefamilien af Nanna Goul kommer du på en stille vandring i en køkkenhave, hvor digterjeget erindrer sin familie mellem stauder og tomater.

Som en lille hyldest til Inger Christensen, så slutter vi, hvor vi startede - nemlig ved sommerfuglene. Læs eller genlæs Sommerfugledalen og bliv mindet om naturens skønhed og livets forgængelighed med planetens sommerfugle i sanselig og stramt opsat digtform.

God læselyst!