17:27 anmelder: Membraner

Membraner er en politisk bog, Membraner er en advarsel, Membraner er en bog om markedskræfterne, Membraner er en veltrængt bog at hive til sig i det enogtyvende århundrede. Membraner er næsten det hele. Hvad Membraner ikke er, må næsten være spørgsmålet. Den vil ikke forekomme et svært værk for den gængse læser, men helt sikkert ikke en nem bog at lægge fra sig.

Androider og M-skin

I centrum af værket står Momo. En forvirret og mystisk ung kvinde, førende i sit værk, kosmetologi, som til tider virker ligeså uforståelig overfor sig selv, som hun gør for læseren. Androider, denne slavebundne og menneskelignende teknologi, er et centralt komponent i det verdenssamfund, som Momo befinder sig i, og benyttes til alt fra fabriksarbejde og transport til organleverandører og krigsføring mellem de havstrandede nationer. Solen og forværrede klimatilstande har netop medført, at størstedelen af jordens befolkning har været nødsaget til at flygte fra dets hjemlige og farverige overflade, og søge ned i dét blå dyb, som omgiver kloden,

”Dengang menneskene boede på Landjorden i det 20. århundrede, svarede det til at de boede på det lag af voks der beskytter æblets skræl. I det 21. århundrede begyndte befolkningen så at gennemtrænge vokslaget og bosætte sig mellem voks og skræl. Havets overflade var netop som en membran af voks.”

Chi Ta-wei opererer med menneskets mest dyrebare subjekt, sig selv, og eksperimenterer med grænselandet mellem kroppen, sindet og teknologien i en højteknologisk fremtid, hvor overvågningskapitalismen for alvor har optrappet og infiltreret alle afkroge af den menneskelige tilværelse. Mennesket er ikke længere blot subjekt for andre individers interesserer, men selve grundlaget for opretholdelsen af de markedskræfter, som opererer. I Membraners højteknologiske dystopi er vi ikke længere vores egen herre, men blevet degraderet til slaver af markedskræfterne. Det er svært at undlade at trække paralleller til vores eget mystiske og tvetydige århundrede, der sommetider tegner en fremtid lige så form- og definerbar som din nabos stegepande. Sommetider fremmer Chi Ta-weis univers spænding, andre gange eksistentiel undren, størstedelen af tiden isnende gisninger og gru.

Et eksperiment i disciplin

Chi Ta-wei kender sit publikum, og det slår han i den grad fast med Membraner. I bilen på vej til arbejde, under armlænets krumning på din kontorstol, bag osten på din rugbrødsmad rumsterer spørgsmål og tanker og forsøger på snedig vis at lede dig tilbage i sofaen med bogen i højre hånd og en kop varme i venstre, vise dig svarene og lære baglæns, for hvad forstår du egentlig, made dig med spørgsmålstegn, så du må knæle for afmagtens triumferende magt. Det store bidende HVAD leder dig på afveje, forstyrrer dit ydre kompas, holder din viden til gidsel, indtil du står afklædt og plyndret foran verdens store ting, med intet andet end dit moralske kompas til at lede dig.

Membraner er skrevet i en enkel stil med sin helt egen smukke kulør. Det kan vi til stor glæde takke Astrid Møller-Olsen for, som har oversat værket med stor succes. Ikke ét tidspunkt er vi i tvivl om, hvilken fortæller vi har at gøre med, og når vi bliver forvirrede, synes det nærmere at virke som et synstrick end en ærgerlig fejl.

Membraner er et fantastisk værk indenfor fortællekunsten, et kultværk som efterhånden har tilrevet sig stor opmærksomhed, og en god grund til at hoppe i dine mest afslappende klæder, læne dig tilbage på din plet i sofaen og dykke ned i det underhavs-univers, som er Membraner.