Fællesskab og bæredygtighed

Skraldival - Markedsdag

Boder med en masse mennesker
Tiden er ikke til spild. Det gælder både vores byggeri, fødevarer og vores forbrug. Kom med til Skraldivals Markedsdag og lær mere om hvordan du kan reducere spild og overforbrug.
Tid
10:00 - 14:00
I samarbejde med
  • Silkeborg Kommune
  • Silkeborg Forsyning
Adresse

Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Danmark

Årets Skraldival sætter fokus på bæredygtigt byggeri, madaffald/madspild og deponi. Vi ser affald som en ressource fremfor noget skidt. Deltag i Skraldival og forstå hvorfor. 

Kom til Markedsdagen den 21. september kl. 10-14 på Silkeborg Bibliotek og oplev blandt andet:

  • Stop madspild med Familieliv på budget: Foredrag med influencer Kristine Meldgaard-Mani om, hvordan din familie kan spare på madbudgettet og mindske madspild i hverdagen.
  • Renover i stedet for at bygge nyt: Oplæg med journalist og forfatter Signe Wenneberg efterfulgt af paneldebat om bæredygtigt byggeri med deltagere fra både erhvervslivet og forskningsmiljøet.
  • Insekthoteller og bålpandekager. Byg af genbrugs- og naturmaterialer i UdeUngers værksted.
  • Baggagerumsmarked på Bindslevs Plads: Find gode genbrugsfund og giv dem nyt liv.

Alle aktiviteter er gratis, og der er også mulighed for at købe lækker frokost samt kaffe og kage i løbet af dagen.

Fuldt program for Markedsdagen

For voksne

  • Kl. 10.30-11.30: Foredrag Stop madspild med Familieliv på budget
  • Kl. 13-14: Foredrag fra Signe Wenneberg med efterfølgende paneldebat om bæredygtigt byggeri
  • Kl. 10-14: Mad fra skraldespanden: Mød en skralder og se hvor meget mad han finder
  • Kl. 10-14: Udstilling fra Arkitektskolen i Aarhus om forskningen i bæredygtige materialer
  • Kl. 10-14: Udstilling af bæredygtige byggematerialer 
  • Kl. 10-14: Hvor meget af dit affald skal vi begrave? Få syn for deponiaffald med Silkeborg Forsyning og hør, hvordan vi kan undgå at grave affald ned
  • Kl. 10-14: Repair Café - få hjælp til at reperere dine ting

For børn og familier 

  • Kl. 10-14: Hvad koster din mad? Prøv Silkeborg Forsynings CO2-spil og se hvad vores mad koster på klimakontoen 
  • Kl. 10-14: Åben workshop: Lav dit eget bæredygtige madpakkepapir med bivoks
  • Kl. 10-14: Åben workshop: Fra affald til smukt papir
  • Kl. 10-15: Baggagerumsmarked - få din egen stand
  • Kl. 10-14: Insekthoteller og bålpandekager. Byg af genbrugs- og naturmaterialer i UdeUngers værksted.
  • Kl. 10-14: Kreativ skraldeaktivitet med Det Finurlige Flyselskab og Kulturhuset 1b 

Markedsdagen er en del af Skraldival, der er en årligt tilbagevende festival i uge 38, som sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. 
Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne.

Læs mere om de forskellige aktiviteter under arrangementer på https://silkeborgbib.dk/skraldival-2024