Fællesskab og bæredygtighed

Skal du rive ned eller renovere?

Gummiged, lastbil og medarbejdere ved Kingo Karlsen Silkeborg
Besøg Kingo Karlsen og Kingo Recycling og bliv klogere på renovering og nedrivning, og hvad du skal være opmærksom på.
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Alle: Gratis
Sted
Kingo Recycling
I samarbejde med
Silkeborg Forsyning, Silkeborg Kommune, Kingo Karlsen
Adresse

F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Danmark

Silkeborg har den næsthøjeste boligvækst i Jylland efter Aarhus, derfor er der hver dag mange nye borgere, som flytter i ny bolig med ønske om at gøre deres nye hjem til deres eget. Og hvordan gør vi det? Det involverer ofte en renovering i større eller mindre grad, eller en fuldstændig nedrivning, og derfor udgør byggeaffald ca. 40 % af al affald i Danmark. 

Men der er mange skridt på vejen til at komme sikkert i mål med sit husprojekt, fordi vægge, gulve, tage og facader kan indeholde miljøfarlige stoffer, som er farlige for vores miljø og sundhed.

Kingo Karlsen og Kingo Recycling vil gerne invitere jer med ind i maskinrummet, for at give syn for sagen, hvor vi finder de farlige stoffer og hvad vi skal være opmærksomme på. Vi vil også tage en snak om, hvordan vi kan renovere med respekt for klodens ressourcer, og indtænke mere genbrug og genanvendelse i de nye renoveringsprojekter. 

Kom og se alle de store mængder af byggeaffald, som bliver samlet ind rundt om i landet og bliver sendt videre til genbrug, genanvendelse, forbrænding og deponi. 

På rundvisningen vil der være fire stationer, hvor man kan høre direktør Annemette Fuglsang, miljøchef Jakob Gorm Dahl og pladsansvarlig Frank Rohde Nielsen fra Kingo Recycling fortælle om:

  • Affaldet bag voldene
  • Tips til sikker renovering
  • Idéer til hvordan byggeaffald bliver til genbrug
  • Kingos mission og bæredygtigt byggeri

Så tag dine børn, nabo, kollega og venner under armen, når Kingo Recycling åbner dørene til en god snak og noget godt at spise (pølsevogn). 

Hent en gratis billet, hvis du vil med.

Besøget er en del af Skraldival, der er en årligt tilbagevende festival i uge 38, som sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. 

Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotek.