
- Dato
- Tid
- 15:00 - 18:00
- Sted
- Theodoras Have
- Bibliotek
- Silkeborg Bibliotek
- Adresse
-
Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Danmark
Kom allerede kl. 15 til kaffebord og Grundlovstale, eller drop ind forbi og giv udtryk for din holdning på forskellige måder.
Alle aktiviteter er gratis. Vi har materialerne, du skal bare tage dine holdninger med:
❣️ Mærk din holdning – lav din egen badge
Vil du gerne sprede et særligt budskab? Så kom og lav en badge med det, du synes, er vigtigt. Måske er det tydeligt ikon, der repræsenterer det, du mener, eller også er der et slogan med svung i. Alt kan puttes på en badge, så du kan vise omverdenen, hvad du mener.
🎨 Skilt med din holdning – mal dit eget protestskilt
Skal du ud at demonstrere eller vil du bare have et lille kunstværk med hjem? Protestskilte er en klassiker til at signalere et politisk budskab. Kom og mal dit eget! Stil det i skilteskoven i Theodoras Have eller tag det med hjem.
🔨 Slå din mening fast – med et hårdtslående argument
Til Grundlovsforfest er der rum til uenigheder og hygge i bedste halbal-stil. Vi har været ude i plantagen og hentet træstubbe til et slag søm – med et twist! Hver stub repræsenterer, om man er enig eller uenig i et politisk budskab, og så slår man et søm i, hvor det passer. Så det er kort sagt meningsmåling med slag i.
🎲 Demokratibrætspillet – spil om hvordan kommunen budget skal prioriteres
I Ungdomsskolens demokratibrætspil får I lov at prøve kræfter med at være lokalpolitikere og forsøge at skabe den kommune, som I synes er fed! Kunne det være fedt, hvis alle kunne komme gratis med bussen? Det koster kommunekassen! Tag stilling til, hvor pengene skal komme fra og flyt rundt i budgettet, så der bliver råd til jeres drømme.
Se også Silkeborg Arkivs udstilling og ytringsfrihed.
Aktiviteterne er en del af Silkeborg Bibliotekernes grundlovsforfest, hvor du d. 4. juni kan komme til forskellige aktiviteter, der fejrer og sætter fokus på det danske demokrati. Se hvilke arrangementer du ellers kan deltage i længere nede på siden.
Bibliotekerne i Favrskov, Herning, Horsens, Randers, Skive, Viborg og Aarhus afholder også lokale grundlovsforfester, og sammen udforsker vi bibliotekets rolle i demokratiet. Vi skaber rum for oplysning, deltagelse, møder og demokratiske samtaler, hvor alle kan være med.