Grundlovsfest - Foredrag ved Bertel Nygaard
- Tid
- 16:30 - 17:30
- Pris
-
Alle: Gratis
- Sted
-
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg - Vidensscenen
Bibliotek
Silkeborg BibliotekVi inviterer til grundlovsfest på Silkeborg Bibliotek og Silkeborg Arkiv, hvor vi i et spændende foredrag skal dykke ned i magtens fordeling i dag, og hvordan trådene kan spores helt tilbage til Junigrundloven fra 1849.
Nutidens danske grundlov bygger på princippet om almindelig, fri og lige valgret. Der er dog stadig vigtige befolkningsgrupper uden valgret, og selvom hver stemme tæller lige, er det ikke ensbetydende med, at vi hver især har lige meget magt.
Hvorfor? Og hvad betyder denne forskel mellem princip og virkelighed?
Junigrundloven var langtfra et stort, beslutsomt spring ind i et moderne demokrati, men et forsøg på at undgå revolution ved omhyggeligt at balancere netop lighed og ulighed.
Den blev til midt i den største bølge af sociale revolutioner nogensinde i det vestlige Europa, og dens forfattere var hunderædde for den store, ukendte underklasse - imens kvinderne og andre grupper med selvfølgelighed blev udelukket fra politik.
Bertel Nygaard er professor i historie ved Aarhus Universitet og forsker i blandt andet politisk historie, revolutioner og populærkultur.
Arrangementet er en del af Silkeborg Bibliotekernes grundlovsfest, hvor du d. 4. juni kan komme til forskellige aktiviteter, der fejrer og sætter fokus på det danske demokrati.