Morgenpolitik

Morgenpolitik
Kom og tag del i byens nærdemokratiske tiltag: Morgenpolitik på Silkeborg Bibliotek
Tid
08:15 - 10:00
Sted
Vidensscenen
I samarbejde med
Sammen om Verdensmål Silkeborg
Adresse

Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Danmark

Morgenpolitik går i al sin enkelhed ud på, at borgere og lokalpolitikere mødes og taler sammen om de emner fra den kommende byrådsdagsorden, som de fremmødte finder mest væsentlige og interessante.  Målet er at skabe et forum, hvor politikere og borgere kan mødes, udveksle perspektiver på forskellige emner og opleve en større nærhed og forståelse.

Spilleregler
•    Vi sørger alle for en god tone og atmosfære
•    Vi er her for at blive klogere. Ikke for at få ret eller blive enige
•    Vi værdsætter forskellige perspektiver

Morgenpolitik er et velafprøvet format hos Sager der samler i Århus. Her i Silkeborg er det blevet til i et samarbejde mellem den frivillige borgergruppe Sammen om verdensmål Silkeborg og Silkeborg Bibliotekerne. Vi vil facilitere samtalen og sørge for at skabe en hyggelig atmosfære, hvor venlighed og respekt er essentielt. Vi skal hverken op på barrikaderne eller grave skyttegrave.

Vi mødes på Silkeborg Bibliotek til et rundstykke og tager derefter hul på samtalen. Efter halvanden time runder vi af og går – forhåbentligt beriget – hver til sit.  

Det kræver ingen tilmelding. Bare mød op og vær med til at berige den gode demokratiske samtale i dit lokalsamfund.