Kulturhuset 1B - Prop-insekter og sommerfuglevæsner
- Tid
- 10:00 - 14:00
- Sted
-
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg - Kulturhuset 1B
Vælg frit fra vores store buffet af genbrugsmaterialer, pomponer, rulleøjne, crepepapir og masser af andre dimser og dutter – og sæt det hele sammen med børnevenlige limpistoler, når vi laver insekter og sommerfuglevæsner.
Der er ingen regler, men masser af inspirationsmodeller og skabeloner, I kan tage udgangspunkt i. Konceptet er enkelt: skab frit, vær nærværende og hav det hyggeligt. Når dit dyr er færdigt, kan du hænge det op i en snor, sætte det på en blomsterpind – eller bare lege med det!
Aktiviteten passer til børn fra ca. 3 år og op.
Vores aktiviteter henvender sig særligt til børn og deres familier.
Hvis I ikke ønsker at deltage i den planlagte aktivitet, kan I også benytte husets faciliteter til leg, nyde en stille stund med medbragt madpakke eller en kop saftevand og kaffe i vores hyggelige, uformelle rammer.
Vi glæder os til at se jer og jeres familie!