Booktalk for 3. klasse - fra Naja Münster til Hundemand

Tredje klasse er måske det klassetrin, hvor der er størst og tydeligst forskel i børnenes læseniveau. Nogle læser Harry Potter, og andre hygger sig stadig i letlæsningsbøgerne. Spørger I os på børnebiblioteket, så er det ikke så vigtigt, hvor tykke bøgerne er. Det vigtigste er, at man læser og øver sig i at åbne bøgernes magiske verden af viden og gode historier. Og en del er stadig fælles for børn i tredje klasse: Humoren må gerne være total gakket, det er fedt med billeder i bøgerne, gys er godt og Naja Münster er sjov!

Nedenunder kan du finde nogle af de bøger, som vi ville have med til en 3. klasse. Først fodboldbøger til alle vores fodboldfans, så alle humorbøgerne, så kommer bøgerne om veninder og venskaber og til sidst bøgerne med spænding og fantasy. Man kan desværre ikke se på forsiden af en bog, hvor let eller svær den er. Men hvis man klikker på forsiden og dernæst ser efter, hvor bogen er placeret, kan man se, at nogle står i vores letlæsningsafdeling og andre i skønlitteratur. De sidste er de sværeste. 

Materialer