Grønland: Geografien styrer stadig stormagternes spil

Man kan næppe foretage et opkald eller på anden vis kommunikere elektronisk i Grønland uden, at de lytter med. Man ser film fra den kolde krig passere revy på nethinden, hvor lokkeduer, afpresning og bestikkelse var en vigtig del af de amerikanske spioners værktøjskasse.

Tidligere på året kunne avisen The Wall Street Journal afsløre, at de amerikanske efterretningstjenester har fået ordrer om at øge spionagen mod Grønland - og dermed også mod Danmark - i forbindelse med Donald Trumps forsøg på at overtage Grønland. Danmarks Radio har desuden afdækket, hvordan mindst tre amerikanske statsborgere fører påvirkningskampagne og efterretningsvirksomhed i landet.

Allerede tilbage i 1800-tallet havde amerikanerne blik for Grønland, men udfordrede ikke Danmark, fordi landet ikke længere var en regional stormagt. Danmark stod tilbage som en svag stat efter tabet af Norge og hertugdømmerne og var derfor ikke en trussel mod USA’s sikkerhed.

I 1917 under 1. Verdenskrig solgte Danmark De Vestindiske Øer til amerikanerne. I en tillægsaftale til salget blev der indskrevet, at USA ikke ville modsætte sig Danmarks interesser i Grønland. Men USA’s holdning var også klar. Hvis Grønland ikke længere skulle
være dansk, skulle det være amerikansk. Derfor var det både en genistreg og landsforræderi, da den danske ambassadør i Washington Henrik Kauffmann fik knyttet USA og Danmark sammen via en forsvarsaftale om Grønland under 2. Verdenskrig. Noget han ikke havde mandat til, men som betød, at Grønland og Danmark stod i alliance med den dominerende magt efter krigsafslutningen.

Diskussionerne om grønlandsk løsrivelse, selvstændighed eller statsdannelse - kært barn har mange navne - bliver i USA set som en sikkerhedspolitisk trussel og af Trump som en mulighed for storhed. På den måde er geografien som en gammel marionetmester – den trækker stadig i trådene, bedst som vi tror, at globaliseringen har klippet dem.