Møllebækken om foråret

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:00
Pris
Gratis
Sted
Vi mødes på P-pladsen ved Lysbrohøjen 3
Målgruppe
Voksne
Fællesskab & bæredygtighed

Guidet tur i naturen: Møllebækken og Lysbrohøjen

15.05.24
Bliv klogere på naturen omkring Silkeborg sammen med naturmedarbejder Peter Lange.

Af og til kan vi mennesker næsten glemme, at det hele ikke handler om os. Tag med os ud i naturen og bliv mindet om, at vi deler planeten – og kommunen – med mange vidunderlige arter.

Denne onsdag aften får du mulighed for at opleve naturen i sin egen ret og blive klogere på vores smukke, lokale natur.

Vi inviterer i samarbejde med Silkeborg Kommunes Naturteam til en gåtur langs Møllebækken ved Lysbro, hvor vi kommer igennem unikke naturområder. Turen er guidet af naturmedarbejder Peter Lange og går ad trampestien langs de gamle fiskedamme og retur via banestien og Lysbrohøjen.

Det dramatisk kuperede landskab rummer næste alle de naturtyper vi har i kommunen, og der er både et rigt fugleliv og en artsrig flora. Vi kommer også lidt rundt om den mølle- og dambrugsdrift, som var i området engang.
Kom med og lær dine lokale natur at kende.

Turen er på 2-3 km gennem ret kuperet terræn, og stedvis kan der være lidt mudret. Turen er derfor ikke egnet for gangbesværede.

Tag kikkerten med hvis du har en.
Hunden må blive hjemme

NB: vi mødes ved parkeringspladsen ved Lysbrohøjen 3.