Et beplantet område nær en søbred

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Gratis
Sted
Den vestligste ende af Søfronten
Målgruppe
Børn
Fællesskab & bæredygtighed

Åbningsevent på Søfronten

24.05.24
Vær med når vi indvier det nye midlertidige byrum på Søfronten med aktiviteter for hele familien.

Sammen med lokale kræfter og gode samarbejdspartnere har Silkeborg Kommune omdannet et område i den vestlige ende af Søfronten til en hyggelig grøn oase med opholdsmøbler, plantebede, sjove formidlingselementer og en grejbank – alt sammen lavet af genbrugstræ fra byggeriet af den nye ringvejsbro. Det skal selvfølgelig fejres.

Derfor inviterer vi til et hyggeligt åbnings- og madevent fredag 24. maj, hvor du bl.a. kan lave frøbomber med Silkeborg Bibliotekerne, teste det nye grej, lave snobrød og hjælpe med at bygge en sjov sansesti .

Vi får også besøg af urtesamler, tv-kok og foredragsholder, Thomas Laursen, der vil stå for et madevent med fokus på vilde og spiselige urter 

 

PROGRAMMET FOR DAGEN:

Kl. 14: Borgmester Helle Gade indvier byrummet

Kl. 14-17:

- Workshop: Lav dine egne frøbomber med Silkeborg Bibliotek

- Naturdetektiv for en dag: Grib et fiskenet eller en insektsuger og se, hvad der gemmer sig over eller under Silkeborg Langsøs overflade

- Sansesti: Hjælp og med at skabe en sjov og kreativ sansesti

- Bål: Lav dit eget snobrød

- Forplejning: Der vil være grillede pølser og brød til alle, sponseret af Kvickly og vand sponseret af Føtex på Torvet

Kl. 14.15 & 15.30: Madevent med Thomas Laursen, hvor du kan blive klogere på, hvordan du bruger vilde og spiselige urter og planter i madlavningen.

Thomas står bag virksomheden Wildfooding og lever af at samle vilde urter til nogle af de bedste restauranter. Bedst kendt er han nok som manden, leverede myrer til Noma.

HVOR: Søfronten længst mod vest.

BAGGRUND FOR PROJEKTET

Projektet er et midlertidigt forsøg, der skal være med til at skabe liv langs Søfronten og afdække områdets kreative muligheder inden den endelige omdannelse af Søfronten går i gang.

Alle møbler i byrummet er lavet ud af de store træspær, der blevet brugt til at støbe bropillerne til den nye ringvejsbro. På den måde genbruger og udnytter vi eksisterende ressourcer.

Projektet er støttet af Nordea-fonden med 200.000. Derudover er projektet et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Kornmod Realskole, Aqua Akvarium og Dyrepark, Silkeborg City Lokalråd, Silkeborg Bibliotek og naboer i området.