Dramatiske læsekredse
Litteratur, viden & debat

Dramatiske læsekredse

Tid
16:30 - 19:00
Sted
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg
Det Rosa Studierum
Prøv kræfter med at læse forskellig dramatik i fællesskab – og mød en professionel dramatiker.

Har du prøvet at læse et teaterstykke højt med andre før? I foråret 2026 afprøvede vi et nyt tiltag, hvor vi læste dramatik højt sammen. Det blev en succes, så nu fortsætter vi med dramatiske læsekredse i efteråret! 
Du behøver ingen forkundskaber eller at have prøvet at læse dramatik før – du skal bare være nysgerrig.

Vi mødes over tre gange i løbet af efteråret, begyndende den 8. september. En af gangene får vi desuden besøg af en professionel dramatiker, som vil fortælle os om det at skrive tekst til scenen. Formidler Emma Svankjær Morel, er med til alle tre møder og vil facilitere læsekredsen.

Med forbehold for ændringer er læsekredsen planlagt med følgende datoer:

1.    Mødegang: Tirsdag d. 8. september kl. 16.30-19

2.    Mødegang: Tirsdag d. 6. oktober kl. 16.30-19

3.    Mødegang: Tirsdag 10. november kl. 16.30-19

Praktisk: 
Til vores møder finder vi og læser stykkerne på vores telefoner. Du får vejledning i, hvordan du nemt finder stykket med din telefon. Du er velkommen til at printe stykket på forhånd, hvis du ikke har smartphone eller blot foretrækker udskrevet tekst. Skriv for yderligere info herom.

Der er der ingen forberedelse hjemmefra – vi læser teksten sammen når vi mødes. Bagefter taler vi om teksten, handlingen, karakterne… og hvad der ellers falder os ind.

Du vil undervejs få inspirationsmateriale og information om, hvor man kan finde mere dramatik, hvis du får blod på tanden.

Formidler, Emma, udsender informationsmail inden 1. mødegang med den sidste praktiske information.

Tilmelding:
Det er gratis at deltage, men der er begrænsede antal pladser på holdet, hvorfor tilmelding er nødvendig – pladserne fordeles efter først til mølle.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du kan deltage alle tre gange. Tilmeld dig ved at skrive en mail til esm@silkeborg.dk – frist d. 31. August.