
Kom og mød lokale forfattere fra Silkeborg og omegn og hør dem fortælle om deres forfatterskab. Du kan også få en smagsprøve på deres udgivelser, når de læser op fra deres bøger.
- Dato
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Alle: Gratis
- Sted
- Orange Scene
- Bibliotek
- Silkeborg Bibliotek
- Adresse
-
Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Danmark
Silkeborg Bibliotekerne afholder Højland Litteraturfestival i juni hvert år, og her har vi fokus på de helt store danske forfatternavne.
Vi vil også gerne give plads til de lidt mindre kendte og lokale forfattere og give dem mulighed for at præsentere deres bøger og fortælle om livet som forfatter.
Alle forfatterne til lokal forfatteraften er udkommet med en bog indenfor det seneste år.
Du kan møde følgende lokale forfattere:
- Rikke Dahl, der har udgivet krimien ”Som om vi aldrig rigtig fandtes”, 2019, og i efteråret 2025 udkommer hun med krimien Sandheden om Jonas Theron, Turbine.
- Mogens Fjord Christensen, der har udgivet en lang række romaner, noveller og kortprosa, og i 2025 er han aktuel med bogen ”Syv fortællinger,” der er inspireret af klassiske myter og er tidløse, let filosofiske historier.
- Lone Sole, der er forfatter til fantasyserien ”Credokæden.” Bogen nr. 2 i serien udkom 5. juni og hedder ”Faustringen.”
- Carsten Bossen Christiansen, der er fantasyforfatter og har skrevet serien ”Vogternes fald” for unge. Han har netop udgivet nr. 3 i serien ”Vogternes fald 3 – Gudsforladt” i juni 2025.
- Pernille Burgdorf er i 2025 udkommet med den biografiske selvhjælpsbog "Væk mig: når en mors værste mareridt gentager sig", der handler om at miste sine børn.
Til sidst i arrangementet får du mulighed for at snuse til deres udgivelser og købe en bog, hvis du ønsker det.