Film, musik & teater

SILKE:DOX - Intelligence Rising

Tid
19:00 - 22:00
Pris
Alle: 45 DKK
Sted
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Orange scene
Øjenåbnende og tankevækkende dokumentar, hvor tænkere som Yuval Harari og ledere fra EU, Kina og USA deltager i et geopolitisk krigsspil om AI. Her konfronteres de med scenarier for fremtidens mulige kriser.

Marc Warner er en AI-entreprenør og kommende far. Han har brugt det meste af sit liv på at udvikle kunstig intelligens. Nu bruger han det meste af sin tid på at tænke over, om det mon var en god idé. Derfor samler han verdenseliten af tænkere – blandt dem Yuval Harari – og ledere fra EU, Kina og USA om et ‘krigsspil’: Et geopolitisk rollespil, hvor deltagerne konfronteres med mulige scenarier for fremtidige, globale kriser.

Resultatet er en uhyre fascinerende – og ikke mindst højdramatisk – film, hvor man selv sidder med ved bordet, når nogle af verdens skarpeste hjerner skal finde svar på truslerne fra både AI og hinanden. Har kunstig intelligens sat gang i et nulsumsspil, eller er det i alles bedste interesse for en gangs skyld at spille på samme hold?

Før filmen åbner bibliotekets Annika Sehested Laursen kort døren til AI i hverdagen og de skjulte ting, du bør holde øje med, når teknologien rykker tættere på.

SILKE:DOX er del af CPH:DOX - Nordeuropas største dokumentarfilmfestival, der også kommer til Gjern, Them og Silkeborg.