Kulturhuset 1B - Disko-kunst og instrumenter
- Tid
- 10:00 - 14:00
- Sted
-
Kulturhuset 1B
Amaliegade 1B,
8600 Silkeborg - Kulturhuset 1B
Rikke fra Kreaunger kommer forbi med glimmer, nodepapir og masser af lyd!
Ved det ene bord bygger vi instrumenter. Du kan lave din helt egen lille sag med lyd i - der er guides til nogle konkrete små instrumenter, eller du kan bygge en "mikrofon". Der står limpistoler til børn, demomodeller og alt muligt raslende materiale klar.
Ved langbordet kan du fordybe dig i collage og glimtende disko-kunst på nodepapir. Her er tuscher og blyanter i alle afskygninger, glimmer, paletter, klistermærker og gamle cd'er.
Om familie-lørdage:
Hver lørdag i foråret og efteråret inviterer vi familier ind i huset til kreative stunder for både børn og voksne. Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde andre familier og udforske kreative processer og kunsthåndværk – vejledt af professionelle kunstnere og kulturformidlere. Materialer stilles gratis til rådighed for alle.
Medmindre andet er angivet, er alle aktiviteter drop-in fra kl. 10.00 til 14.00, så I kan komme, når det passer jer inden for tidsrummet.
Vores aktiviteter henvender sig særligt til børn og deres familier.
Hvis I ikke ønsker at deltage i den planlagte aktivitet, kan I også benytte husets faciliteter til leg, nyde en stille stund med medbragt madpakke eller en kop saftevand og kaffe i vores hyggelige, uformelle rammer.
Vi glæder os til at se jer og jeres familie!