Maria Louise anbefaler
Maria Louise anbefaler

Maria Louise anbefaler

30.06.23
I denne serie af "Vi anbefaler", får du fire hurtige anbefalinger, så du aldrig løber tør for læsestof eller inspiration til nye litteraturoplevelser!

Flere af Silkeborg bibliotekernes formidlere har anbefalet en roman, en krimi eller spændingsroman, en lydbog, og et wildcard - det kunne fx være en film eller et musikalbum. 

Miranda Cowley Heller, "Papirslottet"

En roman 

Jeg vil gerne anbefale Papirslottet. Her er Elle er på ferie med sin mand, Peter, og deres tre store børn på familiens sommersted i Cape Cod. Hendes barndomsven Jonas er der også og mødet med ham fyrer op under gamle følelser og en række dramatiske minder. Skal Elle blive hos Peter, som hun elsker, eller springe ud på dybt vand sammen med Jonas, hendes første store kærlighed?

Her er en skøn, gribende og velskrevet roman om en kvindes liv og svære valg. Hvis du kunne lide tv-serien The Affair eller Hvor flodkrebsene synger, så vil du elske Papirslottet. 

Bergsveinn Birgisson, "Flugten til Kolbeinsø"

En krimi/spændingsroman (eller roman nr. 2)

Islandske Bergsvein Birgisson har med Flugten til Kolbeinsø skrevet en underfundig, systemkritisk og humoristisk roman om psykisk sygdom og jagten på en mening med livet. På trods af at romanens hovedperson selv befinder sig i en livskrise, så føler han et brændende behov for at hjælpe sin bedste ven, som er indlagt med en depression på en psykiatrisk afdeling.

Under besøgene på afdelingen irriteres han og vennen af den ledende sygeplejerske, som vil bestemme for meget. Derfor beslutter de sig for at flygte. Flugten fra hospitalet fører dem ud i det vilde landskab omkring Reykjavik - og da sygeplejersken forfølger dem, medfører det både en biljagt og en scooter-tur på Hoffells-gletscheren, inden turen efter en række forviklinger slutter ved Kolbeinsø.

Romanen er lige noget for dig, der elsker humoristiske og skæve romaner med noget på hjerte á la Kristian Bang Foss’ Døden kører Audi eller Hallgrimur Helgasons Lejemorderens guide til et smukt hjem.

Haruki Murakami, "Mordet på kommandanten"

En lydbog

Haruki Murakamis Mordet på kommandanten er fantastisk at lytte til – og jeg er vild med Murakamis helt særlige univers! 

Man skal lytte til ”Bibelen Leth fortalt”, hvor Kristian Leth og Lauge Hendriksen stiller spørgsmålet: Kan vi overhovedet forstå os selv og det samfund, vi lever i, hvis ikke vi forstår Bibelen?

De læser Bibelen som litteratur, taler om forskellige udlægninger og om teksternes tilblivelse – og det er virkelig spændende lytning.

Podcastserien er produceret for DR og kan lyttes via app'en DR LYD. 

Materialer