Frederik anbefaler
Frederik anbefaler

Frederik anbefaler

27.06.23
I denne serie af "Vi anbefaler", får du fire hurtige anbefalinger, så du aldrig løber tør for læsestof eller inspiration til nye litteraturoplevelser!

Flere af Silkeborg bibliotekernes formidlere har anbefalet en roman, en krimi eller spændingsroman, en lydbog, og et wildcard - det kunne fx være en film eller et musikalbum. 

John Irving, "Hotel New Hampshire"

En roman (eller to)

Sommerferie læsning kan være mange ting – den venlige roman der trækker dig ind i sin verden som er et rart og charmerende sted, hvor der foregår en spændende historie. Det kan være den læsning, som du endelig får tid til at fordybe dig i, og nyde de litterære kvaliteter, og den måde de sætter hele verden og selve den menneskelige eksistens i og på spil.

Til den første slags læsning vil jeg anbefale en god gammel coming of age roman, nemlig John Irvings Hotel New Hampshire med alt godt fra det Irvingske univers med brydning og bjørne og verdens forunderlighed set gennem teenagedrengens øjne – og til den anden slags vil jeg gerne anbefale Sasa Stanicics Herkomst, der har et vidunderligt greb på hvad det egentlig er der gør os til hvem vi er – er det familiehistorien, fædrelandets traditioner eller de mennesker der præger vores liv?

Sergej Lebedevs, "En perfekt gift"

En krimi/spændingsroman

Trænger man til en medrivende spændende roman er Sergej Lebedevs En perfekt gift et virkelig godt forslag, der blandt andet giver en flig af det komplet uforståelige rationale, der kan ligge bag det officielle Ruslands ageren.

J. K. Rowling, "Harry Potter og de vises sten"

En lydbog

Hvis man vælger, at det er ferie at køre 1400 km i bil med fuld blæs på sin aircon, vil man jo altid være i godt selskab med Jesper Christensens indlæsninger af Harry Potter serien.  

Jakob Ejersbo, "Eksil"

Frederiks wildcard: en lydbog (eller to)

Er der ikke børn i bilen kan jeg anbefale Sissel JO-Gazans Blækhat eller hvis det godt må være barskt Ture Lindhardts indtaling af Jakob Ejerbos Eksil – måske den bedste lydbog, jeg har hørt. 

 

Materialer