Yoga - er også for børn

Måske har du opdaget, at DR har en kampagne, der hedder ”Sammen i bevægelse”? Kampagnen sætter fokus på alt det gode ved at bevæge sig – sammen og hver for sig.

I de næste uger sætter vi også fokus på bevægelse – og i børnebiblioteket har vi valgt at sætte fokus på yoga!

Bevægelse kan nemlig godt foregå langsomt, og det kan specielt børn godt have brug for i en travl og måske stresset hverdag.

Musik eller en god historie er en rigtig god måde at få børn til at have det sjovt med yoga. Nedenunder kan I finde nogle af vores bedste bøger til børn om yoga.

I kan også besøge et af vores børnebiblioteker og blive inspireret til at komme i gang ved at deltage i vores yogaskattejagt. Her skal børnene nemlig gå på opdagelse i børnebiblioteket og undervejs lave forskellige yogastillinger.

 

Materialer