Letlæsningsbøger til 1. første klasses fodboldfan

Når man nu lever og ånder for fodbold, går i 1. klasse og har læst ALLE faktabøgerne om fodbold, hvad skal man så låne med på ferie? Kig med her.

På børnebibliotekets Facebookside har vi efterspurgt alle jer låneres input til, hvad I lige går og mangler af boganbefalinger til den dejligt lange sommerferie. Vi har fået en masse spændende spørgsmål, som vi er blevet meget inspirerede af. Nu har vi samlet en håndfuld af spørgsmålene, som vi de følgende dage kommer med gode forslag til bøger til. Titler som andre forældre og børn forhåbentligt kan lade sig inspirere af.
En mor skriver: ”Min søn i 1.klasse er vild med fodbold og har læst alle gamle og nye faktabøger (også om Pernille Harder og Nadia Nadim). Han vil helst kun læse om fodbold, men var dog begejstret for serien "Sværdets mester". Hvis der er gode bud til en dreng som ham, tager vi gerne imod”.


Allerførst må man huske at rose den seje dreng, der har læst ALLE faktabøger om fodbold. Inklusiv dem om de kvindelige fodboldstjerner. Der er jo desværre nogle drenge, som ikke synes det er så spændende! Så godt gået! 
Vi har samlet en liste af alderssvarende fodboldserier, hvis nu sønnike ikke har læst dem alle sammen. Det kan jo være, der gemmer sig nogle skjulte skatte imellem. Eksempelvis den superskægge og fjollede Amir og Valde, der ikke kun handler om fodbold men lige så meget om at fjolle rundt oppe ved hallen og lave løjer. 

Når man nu også godt kan lide ”Sværdets Mestre”, så viser det for det første, at man er ret god til at læse, og for det andet, at der måske er en mulighed for nogle andre gode fantasyserier.  Bare kvaliteten holder – akukrat som i de forrygende bøger af Mette Finderup. En mulighed kunne være Peter Gotthardt og hans fantasyserier, som igennem mange år har fortryllet vores små begynderlæsere. Også dem der ikke normalt kan lide fantasy. Historierne er spændende, bogstaverne og linjeafstanden stor og der er masser af spændende billeder. Alt samment noget der gør, at bøgerne er nemmere at læse end man lige regner med. Går man i 1. klasse kan man passende starte med den ret nye ”Jagten på sværdet”, som i sværhedsgrad er trinnet nemmere end eksempelvis ”Elverdronningens børn”. 
Er man ikke bange af sig, har vi også taget et par sjove gsyerhistorier med. De fleste børn er nemlig ikke så sarte som deres forældre. Og måske er det en skør zombie, der skal til for at få udvidet fodboldlæsningen lidt. 

Rigtig god ferie til Tanja og hendes 1. klasses dreng!

 

Materialer