TID til lyrik

Torsdag d. 21. marts er Verdens Poesidag. Vi sætter derfor spot på poesi, lyrik, digte, ja…kært barn har mange navne. Jeg holder af digte, fordi jeg altid har tid til lige at læse ét.

 

For tiden har vi i vores skønlitterære udstillinger på Silkeborg Bibliotek fokus på TID. Tiden er nemlig noget mærkeligt noget, som Kaj og Andrea synger. Tiden flyver, tiden løber - tiden er i det hele taget svær at få greb om og fastholde. Men når jeg læser, så står tiden stille. Så er jeg bare lige dér i min lænestol, i toget, i en blød sofa på biblioteket - eller hvor jeg nu finder tid til at læse.

I anledning af Verdens Poesidag vil jeg her anbefale en række nyere digtsamlinger, som jeg har læst med stor fornøjelse. Digte er desuden nemme at finde tid til, du kan lige nå at læse et enkelt inden du falder i søvn, og digte kan virkelig sætte tankerne i gang. 

De næste uger frem mod Påske kan du desuden opleve Poesimaskinen på Silkeborg Bibliotek. På den ene side af poesimaskinen er der en præsentation af tre litteraturapps . På den anden side af kan du skabe dine egne digte og lade maskinen printe dem ud.Digtene komponeres af ord og sætninger, som Ursula Andkjær Olsen har forfattet til Poesimaskinen. Teksterne kredser om begreberne Spørgsmål og Kærlighed og bliver arrangeret efter den indonesiske digtform pantoum.

Hvis du har for travlt til at komme på biblioteket eller til at sætte dig med en bog, så kan du høre vores podcast LYT – en podcast om lyrik - det er litteraturformidling, forfatterinterviews og musik lige ind i din øregang.
Find LYT i din podcast-app eller på lytlyrik.dk.

Du kan også læse dette års første B-siden-klumme, hvori der også er en række anbefalinger til litteratur, som kredser om tid. 

Endelig, hvis du bare ikke er til poesi, så kan du nok finde tid til én af de glimrende korte romaner, på under 200 sider, som Mette anbefaler. 

color:black">

Materialer