Babybiograf

Billede med teksten "Babybio i Rotunden"
Tag din baby med i vores biograf, hvor vi skruer en smule op for lyset og lidt ned for lyden, så I kan se hinanden og pusle og hygge inde i salen.
Dato
Tid
10:00 - 12:00
Sted
Rotunden Kjellerup Bibliotek
Adresse

Tinghusvej 16
8620 Kjellerup
Danmark

Her i november skal vi se en rigtig hjertevarm og humoristisk komedie. 

For Thomas har livet altid været noget, der skulle afværges. Hans kone Esther har dirigeret familiens orkester, men da hverdagen bliver vendt på hovedet, tvinges den distræte Thomas til at overtage dirigentstokken. Som familiefar og mand må Thomas nu holde fatningen, hente sine døtre og manøvrere rundt i, hvad der for alle andre bare er en helt almindelig, travl hverdag. I bakspejlet gennemlever Thomas dagen, hvor han møder Esther for første gang. To skæbnesvangre døgn flettes sammen: Begge uperfekte, uforudsigelige og smukke på deres helt egen måde. Thomas konfronteres i disse to døgn med tiden, kærligheden og døden – tre ting som ikke kan afværges.

Der er pusleplads på toilettet, og der er adgang til mikroovn i køkkenet. 

Barnevognene kan parkeres inde i salen, i foyeren eller udenfor – men husk babyalarmen! 

Dørene åbner kl. 9.30. 
Det er gratis at deltage, bare mød op.