Frøbiblioteket
Frøbiblioteket er et nyt grønt tiltag på Silkeborg Bibliotek. Her kan du komme og aflevere overskudsfrø, du ikke selv skal bruge, og du kan hente frø, som du har lyst til at så i vindueskarmen, på altanen eller i haven. Kig forbi!

Du finder vores nye frøbibliotek tæt ved indgangen i CampusHuset.
Det er ikke et krav, at man afleverer frø for at kunne hente frø, men vi opfordrer til, at du tager frø af planterne i slutningen af sæsonen og afleverer dem hen mod efteråret, så de kan sås nye steder til næste år. Kig forbi frøbiblioteket, og se hvilke frø vi kan tilbyde lige nu.
Du kan også gå på opdagelse i vores udvalg af bøger til både garvede haveentusiaster og dig, der gerne vil godt i gang med at dyrke, samle og bytte blomster- og grøntsagsfrø. Eller måske genbruge dit køkkenaffald på en sjov og bæredygtig måde?