Virksomhedsbesøg hos Usefull: Fra affald til ressourcer – Skraldival
- Tid
- 16:00 - 18:00
- Pris
-
Alle: Gratis
- Sted
-
Usefull
Industrivej 13,
8653 Them - Orange Scene
Tags
SkraldivalBibliotek
Silkeborg BibliotekI samarbejde med
Silkeborg Forsyning Silkeborg Kommune - Teknik og MiljøTil dette særlige virksomhedsbesøg åbner Usefull i Them dørene og inviterer indenfor til en spændende og lærerig oplevelse om genbrug og cirkulær økonomi.
Du får indblik i virksomhedens arbejde med genanvendelse af tonere og blækpatroner og kan opleve, hvordan de forvandler affald til værdifulde ressourcer. Derudover viser de, hvordan man arbejder med genanvendelse af flamingo – et materiale, mange ellers forbinder med affald.
Undervejs vil der være mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på, hvordan vi alle kan bidrage til mere bæredygtig ressourceanvendelse.
Der vil være mulighed for lidt at spise og drikke.
Derudover har du mulighed for at få slettet dine data sikkert, hvis du medbringer dine gamle smartphones, tablets eller computere. Usefull sørger for en sikker sletning af dine data, så enhederne kan genbruges uden risiko for, at personlige oplysninger følger med.
Arrangementet er en del af Skraldival, som er en årligt tilbagevendende festival i uge 38, der sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne. Læs mere på www.silkeborgbib.dk/skraldival