nærbillede af lækre pizzaer
Fællesskab & bæredygtighed

UGE17 - Pizzaworkshop for børn og voksne

Tid
10:30 - 13:30
Sted
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Salonen i Campushuset
Byg din egen lækre pizza med gode råvarer og bag den i en stor brændefyret stenovn til madmarked på Silkeborg Bibliotek.

Røg, ild og lækker pizza tilberedt under åben himmel er som skabt til at sprede god stemning og fællesskab om bordet. 

Køb billet til workshoppen og få en lækker pizza til frokost, samtidig med at du lærer lidt om, hvordan du laver en god pizza fra bunden. Vi sørger for dej, toppings og kyndig vejledning undervejs, ikke mindst når pizzaen skal i den mobile brændefyrede stenovn. 

Du skal købe én billet pr. deltager, og hver deltager får én pizza. 
Workshoppen er inddelt i tidsintervaller af 40 minutters varighed, og du skal købe billet til et af disse tidsslots: 

Tidspunkter:
10.30-11.10
11.15-11.55
12.00-12.40
12.45-13.25 

Workshoppen er for alle, både børn, unge og voksne, men børn under 8 år skal være i følge med en voksen.  

I uge 17 afholder landets biblioteker Borgernes Verdensmålsuge, hvor vi stiller skarpt på FN’s 17 verdensmål og bæredygtig omstilling. Temaet for ugen er MAD - lokale producenter, fødevarer og fællesskaber. På Silkeborg Bibliotekerne har vi sammensat et program med foredrag om fødevareproduktion, sanserige smagsoplevelser for børn og voksne og aktiviteter, hvor du kan møde lokale madproducenter.