Børn og unge vælger bøger
Hvilke bøger skal stå på biblioteket, hvis man spørger børn og unge i Kjellerup?
Af Britt Skjoldborg
Det har vi sammen med de tre 6. klasser på Trekløverskolen afd. Kjellerup undersøgt.
I løbet af foråret har vi sammen med Rikke, læsevejleder på Trekløverskolen, arbejdet tæt sammen med de tre 6. klasser. Sammen har vi undersøgt og inspireret hinanden med massevis af lækre bogforsider og små øvelser, vi har lært hinanden at kende, og eleverne er blevet klogere på dere egen og deres klassekammeraters bogsmag.
I sidste ende fik eleverne lov til at vælge, hvilke bøger vi skulle indkøbe til vores samling på biblioteket. Herunder kan du se, hvilke bøger eleverne valgte.
Samarbejdet med Trekløverskolen er en del af det nationale projekt "National indsats for børn og unges læseglæde".