Film, musik & teater

Stumfilm.dk: Hvor ingen kan høre dig tale

Men alle kan se dig overspille.

Af biblioteket

sort hvid billede fra stumfilmen Afgrunden, Asta Nielsen i midten, velkendt forførisk foto af die Asta
Foto fra Stumfilm.dk

Har du nogensinde siddet foran Netflix og tænkt: “Det her har alt for mange lyde og ikke nok moustacher”? Frygt ej – nu kan du blive reddet af Stumfilm.dk, Danmarks mest støjfri og mest oversete streamingtjeneste!

Her finder du ikke bare sort-hvide vidundere fra dengang, din oldemor var ung – nej, du får danske stumfilm fra den gyldne periode 1897 til 1928, komplet med piano-plink, dramatiske blikke og flere hatte end i en britisk detektivroman.

Hvad får du?

  • Over 400 stumfilm, digitaliseret med kærlighed og nænsomhed
  • Fri adgang – hverken login, CPR-nummer eller streamingabonnement kræves
  • Perler som Himmelskibet, Afgrunden, reklamefilm for pølser og kamp mellem mænd i uldfrakker
  • Viden om bl.a. kvinders rolle i filmhistorien (spoiler: Asta Nielsen var boss)
sort hvid billede fra stumfilmen Himmelskibet, to mænd i læderjakker sidder i et skib, stirrende intenst
Foto fra Stumfilm.dk