Bliv bogopsætter på Silkeborg Bibliotek

Mangler du et fritidsjob? Er du god til at holde orden og i stand til at arbejde koncentreret og selvstændigt? Så er jobbet som bogopsætter måske noget for dig!

Af Silkeborg Bibliotekerne

Vi søger 5 nye bogopsættere pr. 1. juni 2026. 

Dine opgaver som bogopsætter består primært i at sætte bøger på plads på hylderne. Herudover er der opgaver med oprydning i børneområdet, finde reserveringer om søndagen i vinterperioden samt forefaldende arbejde. Du vil naturligvis blive oplært i opgaverne. Du skal være fyldt 14 år for at blive ansat som bogopsætter, og arbejdsforholdet ophører den sommer du er fyldt 18 år.
 

Vi forventer, at du 

  • kan arbejde koncentreret, systematisk og selvstændigt
  • er god til tal og bogstaver
  • er ansvarsbevidst og fleksibel
  • er god til at holde orden
  • er hurtig og samtidig grundig
  • er venlig og hjælpsom

Vi tilbyder et arbejde, som er: 

  • selvstændigt
  • af stor betydning for bibliotekets brugere
  • vigtigt for dine kollegaer

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Der er tale om en fast stilling på 4-6 timer pr. uge, fordelt på to-tre hverdage, samt hver 2. lørdag og søndag hver 4. uge. Der vil være ekstra arbejde i skoleferierne.

 

Tiltrædelse 1. juni. 2026

Det fysiske arbejdssted vil være Silkeborg Bibliotek 

 

Vil du vide mere? 

Du er velkommen til at kontakte Ilse Kristensen på Silkeborg Bibliotek på telefon 87 22 19 77, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Ansøgning

Send din ansøgning med lidt informationer om dig selv og skriv, hvorfor du gerne vil arbejde som bogopsætter på biblioteket. Ansøgningen sender du på mail til silkeborgbibliotek@silkeborgbib.dk senest 10. maj 2026 med teksten ”Ansøgning til stillingen som bogopsætter” i emnefeltet. Du må gerne sende dine karakterer med.

Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 18. maj 2026. 


Hvis du ikke bliver kaldt til samtale, er du ikke kommet i betragtning til stillingen. Vi gemmer ikke ansøgninger, så du er velkommen til at søge en anden gang.