Ung i Silkeborg

Leder du efter et fællesskab, din næste gode læseoplevelse, hjælp til studiet eller fede events? På biblioteket finder du masser af muligheder for at samles og være en del af et fællesskab med andre unge.

Ungdomsområdet på Silkeborg Bibliotek

17:27 - et univers for unge

17:27 er Silkeborg Bibliotekernes initiativer målrettet unge (typisk mellem 17 og 27 år). Du kan deltage i skriveforløbet SKRIV!, læseklubben 17:27 LÆSER og anmelde litteratur med 17:27 anmelder. Fællesnævneren for de tre fællesskaber er litteraturen. 

Vi laver arrangementer og aktiviteter for jer – men vi vil faktisk meget hellere lave dem sammen med jer! Det er det ønske, 17:27-fællesskaberne udspringer af. 

Herunder kan du læse mere om de tre fællesskaber, gå på opdagelse i udvalgte arrangementer og læse mere om vores studietilbud.