Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

"Menneske først, individ så". I denne skønlitterære udgivelse, diskuterer Svend Brinkmann at den almenmenneskelige dannelse må gå forud for den personlige selvudviklingstendens. Bogen henvender sig til filosofisk interesserede læsere, Brinkmanns faste læserskare samt elever på gymnasialt niveau

Beskrivelse

Andreas har lige afsluttet 2. g og skal ud at rejse i Europa med sin farmor Anna. Desværre er Anna blevet terminalt syg og kan ikke komme med. Bogen er i 7 dele som hver især tager udgangspunkt i mennesket som dyreart (homo sapiens), det fornuftige menneske (homo rationalis), det følsomme menneske (homo sentimentalis), det sociale menneske (homo socius), fremtidens menneske (homo futuris) og det religiøse menneske (homo religiosus). Svend Brinkmann har senest udgivet Gå glip

Vurdering

En begavet og filosofisk roman, om hvad det vil sige at blive og være et menneske. Rammen er en slags filosofisk antropologi, hvor forfatteren har sendt den unge hovedperson på en dannelsesrejse i Europa. Bogen kan beskrives som en faglitterær tekst sat i en skønlitterær ramme. Da den er i flere lag og skifter mellem at have både lettilgængelig og ganske komplicerede, filosofiske passager, vil nogle læsere stå af

Andre bøger om samme emne

Måden hvorpå store filosofiske spørgsmål, præsenteres i en skønlitterær ramme, kendes fra Jostein Gaarders klassiske Sofies verden

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2019