Til dagplejere

Glæden ved bøger og læsning starter tidligt, og som dagplejer kan du gøre en kæmpe forskel for dine børn. Her finder du børnebibliotekets tilbud til dig som dagplejer og tips og tricks til sprogstimulering og leg med ord og bøger for de allermindste.

Tips og tricks til læsning med de allermindste

De fleste små børn elsker at sidde med en voksen og kigge i bøger og snakke sammen. Det giver ro og hygge og er samtidig fantastisk for både ordforråd og sprogstimulering. 

 

Sprogunderstøttende strategier:

Peg rundt i bogen og snak om det, I ser

Følg barnets interesse.

Spørg barnet om tingene, I ser

Læs den samme bog mange gange

Kvinde og  yngre barn læser sammen

Brug dit børnebibliotek

Alle dagplejere i Silkeborg Kommune kan få deres helt eget dagplejer-lånerkort. Med kortet kan du låne bøgerne i lidt længere tid. Nemlig 2 måneder. 

Du kan altid spørge os om gode ideer til dine børn. Skal det være bøger med tykke sider og flapper til de allermindste? Bøger om maskiner? Sangbøger? Noget der ligner Totte og Lotte bøgerne. Børnebiblioteket er en guldgrube af gode historier. Også til de allermindste!

Sprogsporet på Silkeborg Bibliotekerne

Silkeborg Bibliotekerne arbejder lige nu på et nyt projekt, som du som dagplejer også kan få glæde af. Det hedder Sprogsporet, og i løbet af efteråret 2021 løfter vi sløret for, hvad det betyder for dig og dine børn.

Er du nysgerrig, så kan du høre mere om Sprogsporet i videoen nedenfor

Arrangementer for dig som dagplejer 

På biblioteket laves der løbende arrangementer for børn. Også for de allermindste. Du kan se vores arrangementer på hjemmesiden, www.silkeborgbib.dk, elller følge os på Facebook. 

Bibliotekets særskilte arrangementstilbud til dagplejen kan ses på Ud & Lær:

Kontaktpersoner på Silkeborg Bibliotekerne

Du er altid velkommen til at kontakte din lokale kontaktperson til en snak. Se navne og kontaktinformationer nedenunder.