Regler og gebyrer

Her kan du se gældende regler og satser for gebyrer og erstatninger.

Hvad koster for sent afleverede eller bortkomne materialer?

Icon Description

Voksne (fra 16 år) 

Hvis lånetiden er overskredet med: 

1-7 dage: 20 kr. 
8-30 dage: 60 kr. 
Mere end 30 dage: 150 kr. 
Mere end 50 dage: 230 kr.* 
 
* Hertil kommer erstatningsprisen for det materiale, der mangler at blive afleveret. 

Bemærk: gebyrer tilskrives for alle materialer, der er lånt samtidig, som har samme lånetid og som afleveres samlet. Det vil sige, at hvert materiale, der er lånt eller afleveret på forskellige dage, eller som har forskellige lånetider, trækker selvstændige gebyrer. 

  

Børn og unge (under 16 år) 

Betaler ikke gebyr. Dog tillægges et gebyr på 80 kr., hvis lånetiden overskrides med mere end 50 dage.* 
* Hertil kommer erstatningsprisen for det materiale, der mangler. 

Gratis services

Icon Description
  • Reservere bøger, film, musik og andet via bibliotekets søgeside. Det kræver blot, at du har en pinkode. 
  • Modtage besked via mail eller sms. 
  • Modtage en påmindelse på sms eller mail om rettidig aflevering.
  • Låne og skaffe bøger og musik fra andre biblioteker. 

Erstatning og mistet låneret

Icon Description
  • Hvis du mister eller beskadiger et materiale, skal du erstatte det til nypris samt betale for den nødvendige biblioteksklargøring. 
  • Du kan risikere at skulle betale et helt værk, selvom kun en enkelt cd eller bog mangler. 
  • Hvis du indenfor 6 måneder finder et materiale, du har erstattet, kan du få pengene tilbage. Dog får du ikke gebyret tilbage. Du skal aflevere materialet til personalet i den betjente åbningstid og gøre opmærksom på, at materialer er erstattet, for at gøre brug af denne mulighed. Bemærk, at denne regel ikke gælder for materialer lånt fra andre biblioteker. 
  • Når biblioteket køber dvd, cd-rom, playstation og andre computerspil betaler vi også for retten til at låne dem ud. Derfor er disse materialer dyre at erstatte. 
  • Hvis etiketten på en cd, cd-rom eller dvd er løs, skal du ikke afspille den, men aflevere den til bibliotekets personale. 
  • Biblioteket yder ikke erstatning, hvis de lånte materialer forvolder skade på dit elektroniske udstyr. 
  • Vær opmærksom på, at drev, der afspiller cd, cd-rom og dvd med høj rotationshastighed kan tage skade af en ubalanceret skive. 
  • Hvis du skylder mere end 200 kr. i gebyr, eller har et erstatningskrav, kan du ikke låne på biblioteket. 

Betaling og betingelser

Icon Description

Hvordan betaler jeg? 

Alle biblioteksgebyrer og erstatninger bliver opkrævet via Silkeborg Kommunes Opkrævning. Det betyder, at du vil modtage et brev i din digitale postkasse. Hvis du er fritaget for digital post, vil du modtage et brev i din postkasse.  

Brevet med opkrævningen indeholder et indbetalingskort, der kan betales via din Netbank eller i din bank. Bemærk, at der for alle gebyrer og erstatninger sendes separate indbetalingskort og disse skal betales individuelt.  

Hvis mellemværender ikke betales indenfor tidsfristen, kan Silkeborg Kommunes Opkrævning pålægge gebyrer. 

 

Hvor meget skal du betale? 

På din brugerprofil fremgår det, om du har mellemværender med Silkeborg Bibliotekerne. Hvis du har mellemværender, fremgår det også, hvad der har udløst mellemværenderne og deres størrelser.  

Brugerprofilen på hjemmesiden viser kun en oversigt over dine mellemværender. Man kan ikke betale via hjemmeside eller app.  

 

Beløbsangivelser 

Alle beløb opgives i danske kroner (DKK). 

Lovgivning

Icon Description

Her kan du læse om, hvilke love der ligger til grund for bibliotekets virke og for dine rettigheder og pligter som bruger. 

Må man kopiere cd'er og dvd'er m.m.? 

Det er ikke tilladt at tage digitale kopier af cd'er og dvd-film, du har lånt på biblioteket. Læs mere om hvad du må kopiere digitalt, og hvad du ikke må. 

 
Andre bestemmelser 

På hjemmesiden for Kulturministeriet  kan du læse om andre bestemmelser, der gælder for bibliotekerne. Det gælder f. eks. lovene om personoplysninger, biblioteksafgift, ophavsret og pligtaflevering. 

 
Bibliotekernes grundlov 

Silkeborg Bibliotekerne drives med udgangspunkt i Biblioteksloven. Hertil knytter sig en bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed. På Slots- og kulturstyrelsens hjemmeside kan du læse om lovens indhold, samt en række spørgsmål og svar om lovgivning på biblioteksområdet, f. eks. om  fri låneret, erstatning, gebyrer, ledelse mm.