Litteratur og viden

Livestreaming: Tal, tilfældigheder, tipping points

Formler på blå baggrund
Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet. Aftenens forelæser er professor i statistik Susanne Ditlevsen.
Tid
18:45 - 21:00
Pris
Alle: Gratis
Sted
Orange Scene
Adresse

Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Danmark

Når salget af cykelhjelme stiger. er der flere cykelulykker. Ergo er det farligt at køre med cykelhjelm! Eller er det nu også det? Måske bliver der solgt flere cykelhjelme, fordi det er blevet farligere at cykle i trafikken? Men er det nu også rigtigt? Måske bliver der bare solgt flere hjelme og der er flere ulykker, fordi der er flere der cykler? En sammenhæng betyder ikke, at der også er en årsagssammenhæng. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik har spillet og spiller også en meget vigtig rolle i at forstå og afdække, hvordan verden hænger sammen. Mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved at undersøge statistiske sammenhænge – og først senere er de underliggende årsager blevet opdaget og forstået.

Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier – fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi.

Læs mere om aftenens foredrag her

Offentlige foredrag i Naturvidenskab livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet.

Her kan du komme tættere på de nyeste opdagelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, men de gør det på en måde, så alle kan være med uanset faglige forudsætninger. 

Du kan kun opleve foredragene, mens de afholdes - de bliver ikke tilgængelige på nettet bagefter.