kurv med svampe
Fællesskab & bæredygtighed

Sanketur i naturen: Lær af naturens spisekammer – Skraldival

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Alle: Gratis
Sted
Trailcenteret
Vejlsøvej 9,
8600 Silkeborg
Orange Scene
Kom med på en sanselig og lærerig sanketur i Silkeborgs smukke natur under årets Skraldival!

På turen går vi på opdagelse i det, naturen stiller til rådighed – vilde urter, bær og spiselige planter. Du bliver introduceret til, hvordan du genkender de mest almindelige spiselige planter, og hvordan de kan bruges i hverdagen.

Vi sætter også fokus på at genopdage vores forbindelse til naturen – hvordan vi som mennesker er en del af den, og hvordan vi kan færdes i den med nysgerrighed, respekt og omtanke. Som naturvejleder og naturpsykolog, Simon Høegmark, så smukt siger: "Det påvirker din hjerne at være i naturen, der hjælper os til at være til stede i nuet".  

Mødested ved Trailcenteret, Vejlsøvej 9, 8600 Silkeborg.  Turen faciliteres af Team Natur fra Silkeborg Kommune under kyndig vejledning af Peter og Ane.

Arrangementet afsluttes med lidt at spise og drikke.

Maks. 25 deltagere.

Medbring gerne en kurv eller pose og praktisk fodtøj

Arrangementet er en del af Skraldival, som er en årligt tilbagevendende festival i uge 38, der sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne. Læs mere på www.silkeborgbib.dk/skraldival

Relateret indhold