Lav æblemost af dine egne æbler – Skraldival
- Tid
- 10:00 - 14:00
- Sted
-
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg
Tags
SkraldivalBibliotek
Silkeborg BibliotekI samarbejde med
Silkeborg Forsyning Silkeborg Kommune - Teknik og Miljø SorringMostSorringMOST inviterer alle med adgang til æbletræer til at tage deres æbler med til mostning i Silkeborg. Uanset hvordan dine æbler ser ud, kan de bruges – så længe de ikke er rådne. Æbler med skrammer, pletter, eller som er faldet på jorden, er stadig velegnede til most. Ved at udnytte frugten fra haven kan du både få glæde af dine egne råvarer og samtidig reducere madspild.
Du skal samle æblerne dagen før aflevering, gerne i poser, kasser eller trailer. Da æbler er sarte, er det vigtigt at undgå stød og tryk, og de bør være fri for snavs, larver og andet kryb. Hvis du medbringer mere end 100 kg æbler, skal du kontakte SorringMOST på SMS til 81196571.
Når du afleverer æblerne, deltager du aktivt i processen med at lave mosten, så husk praktisk tøj og sko, der kan tåle at blive vådt. Æblerne bliver vasket, sorteret og derefter mostet og pasteuriseret, inden mosten fyldes på 3-liters poser med taphane. Resultatet er en holdbar most, som kan holde sig i cirka tre måneder efter åbning.
SorringMOST er en forening, og når du afleverer æbler til mostning, bliver du automatisk medlem. Mangler du redskaber til at samle æblerne op, kan du kontakte foreningen – de har æbleopsamlere til udlån.
Prisen afhænger af, hvor meget most dine æbler giver (ca 2,5 kg æbler til 1 liter most)::
10 kr. pr. liter færdig most + 5 kr. pr. 3-liters pose. Du er også velkommen til selv at medbringe egnet emballage, fx flasker.
Ønsker du kun at få råmost (uden varmebehandling), koster det 5 kr. pr. liter.
Arrangementet er en del af Skraldival, som er en årligt tilbagevendende festival i uge 38, der sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne. Læs mere på www.silkeborgbib.dk/skraldival