Hvad sker der med dit affald? Kom med bag kulissen - Skraldival
- Tid
- 17:30 - 20:00
- Pris
-
Alle: Gratis
- Sted
-
Tandskov Affaldscenter
Tandskovvej 17,
8600 Silkeborg
Tags
SkraldivalBibliotek
Silkeborg BibliotekI samarbejde med
Silkeborg Forsyning Silkeborg Kommune - Teknik og MiljøDet er nok de færreste, som tænker over, hvad der sker med deres affald, når det først er smidt i skraldespanden eller afleveret på genbrugspladsen. Faktisk er det kun første skridt ud på en lang rejse, der får affaldet frem til det rette sted.
Tandskov Affaldscenter er affaldets ”udrejseterminal” i Silkeborg Kommune. Det er blandt andet her alt affald, som indsamles hos borgerne, håndteres med store maskiner og sendes videre i systemet.
Det er nemlig ikke nogen lille opgave at tage hånd om de stadigt voksende mængder af affald, som lastbiler leverer og afhenter i pendulfart dagen igennem.
Kom og se, hvordan vi gør, når vi viser rundt på det ca. 20 hektar store område. Vi garanterer, at du bliver overrasket, imponeret og måske endda går hjem med et nyt syn på dit forbrug.
Fordøj til sidst indtrykkene med en pølse i den gratis pølsevogn, og læg vejen forbi genbrugsbyggemarkedet, hvor du kan shoppe amok med god samvittighed.
Arrangementet er en del af Skraldival, som er en årligt tilbagevendende festival i uge 38, der sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne. Læs mere på www.silkeborgbib.dk/skraldival